Statsminister Mads Holger

19-06-2015: Mads Holgers påfaldende store ego kan umuligt tillade ham at acceptere lavere ministerposter.

Den konservative kandidat Mads Holger fik meget presse i valgets slutspurt ved at kritisere sit eget parti. Det er altid let for et partimedlem at få presse ved offentlig at gøre oprør i sit eget parti. Enhver journalist ved, at man altid kan gå til politikere som Birthe Rønn (V), Ejvind Vesselbo (V), hvis man har brug for at puste intern kritik af Venstres ledelse op. Men disse erfarne politikere forstår at docere oprøret, så de undgår eksklusion. Derimod er det klart, at når grønne Mads Holger dagen inden valget om sit desperate, synkende parti storhedsvanvittigt erklærer, at han følte sig "som lægen, der ankommer til den døende patient, som så slår ud efter lægen i sin febervildelse”, så fremprovokerer han sin egen eksklusion. Så hvis hans mediestunt skaffer ham i Folketinget foran den partiloyale Rasmus Jarlov, så bliver Mads Holger det løstgående mandat, som hele Løkkes kommende regering hviler på. Så muligvis skal Mads Holger nu være statsminister. For Mads Holgers påfaldende store ego kan umuligt tillade ham at acceptere lavere ministerposter.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2017

Nogle grovheder er værre end andre.