Antiperson Robert

07-05-2013: Dansk klimadebat klaskede sammen, da antiperson Lomborg drog i eksil i Prag. Heldigvis findes der ikke noget land, hvor antipersonen Robert kan leve i eksil mere bekvemt end i Danmark.

Universet består af stof og antistof. Det eneste sikre, man ved om antistof, er, at det normalt ikke kan sanses, men at det er teoretisk nødvendigt for, at universet ikke skal klaske sammen. På samme vis består dansk politisk debat af personer og af antipersoner. Personer er dem, der mener det rigtige og gode. Antipersoner er dem, der mener det forkerte og usigelige. De fleste antipersoner lever i tavshed, uden nogen bemærker dem – ligesom universets antistof. Men det sker, at en antiperson dukker frem. Det skaber store energiudladninger. F.eks. dukkede antipersonen Bjørn Lomborg op i klimadebatten. Og senere er så ”Dovne Robert” dukket frem i dagpengedebatten. Og i en kronik i Politiken angreb han forleden politikerne for at misbruge indignationen over hans antiperson til at stramme vilkårene for de arbejdsløse. Dansk klimadebat klaskede sammen, da antiperson Lomborg drog i eksil i Prag. Heldigvis findes der ikke noget land, hvor antipersonen Robert kan leve i eksil mere bekvemt end i Danmark. Det lover godt for, at dagpengedebatten – som universet – vil vokse i det uendelige.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2017

Nogle grovheder er værre end andre.