Klogere

11-04-2017: Nu ved vi, at når vi ser indbyggere i syriske byer lide under Assads bomber, uden at amerikanerne efterfølgende bomber syriske flybaser, så lider indbyggerne ikke på grund af gas, men af alle mulige andre grunde.

Læs andre grovheder som tante gøs over Vi er efterhånden vant til at se børn, kvinder og mænd, som lider under bomberegn i Syriens byer. Desværre. Forleden så vi det igen og fik at vide, at lidelserne denne gang skyldtes gas.

Kort efter fik vi at vide, at amerikanerne havde bombet den syriske militærbase, hvorfra flyene med gassen kom. Fordi det er værre for børn, kvinder og mænd med gas end med almindelige bomber.

Kort efter fik vi at vide, at der igen letter syriske fly fra den bombede base for at bombe oprørsområder i syriske byer. Men amerikanerne siger, at hvis flyene igen bomber med gas, så vil de igen straffe Assad.

Så nu ved vi, at når vi ser indbyggere i syriske byer lide under Assads bomber, uden at amerikanerne efterfølgende bomber syriske flybaser, så lider indbyggerne ikke på grund af gas, men af alle mulige andre grunde.

Tante gyser
formodentlig over, at nogen kan betragte den syriske befolknings lidelser så nøgternt. I stedet for at fokusere på det absurde i, at lidelser forårsaget af gas, straffes, mens lidelser på grund af alle andre bomber og raketter passerer ustraffet, så mener tante, at vi alle ved enhver anledning skal kaste os ud i uspecificerede beklagelser over, at syrerne lider. At skelne mellem lidelsernes anledning virker kynisk på hende, fordi det tager pladsen op for uspecificerede lidelser. Men det er jo netop denne kyniske skelnen amerikanernes straffebombninger bekræfter.

Formentlig synes tante, at vi netop af denne grund skal gøre, hvad vi kan for at se bort fra denne skelnen. Og derfor tøver hun med at bringe denne grovhed i sit havemagasin, Bellas.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2017

Nogle grovheder er værre end andre.