Simpel badning

27-06-2017: Men selvfølgelig er der en grænse for, hvor mange gratis nøgenbadere man kan klemme ind på badeanstalten og i saunaen, uden det går ud over lemmernes frie bevægelighed.

Læs hvorfor tante gøs over denne grovhed Foreningen ”Det kolde gys” på badeanstalten Helgoland har krævet medlemskab til 1400 kr. for at benytte badeanstaltens nøgenbadefaciliteter om sommeren. Det er et politisk flertal på rådhuset imod.

Det er svært at se de verdenshistoriske perspektiver i striden. Men selvfølgelig er der en grænse for, hvor mange gratis nøgenbadere man kan klemme ind på badeanstalten og i saunaen, uden det går ud over lemmernes frie bevægelighed.

Groft sagt anbefaler derfor en ganske simpel bademodel, som kan anvendes helt gratis af alle.

Find på Google Maps noget havvand i nærheden. Tag dertil. Smid tøjet. Vad ud i havet. Lad vandet omslutte dit legeme. Svøm eventuelt lidt omkring. Stig derefter op på stranden. Og nyd, at du ikke står midt i en mågekoloni af nøgne mennesker i et stolpebåret, grønmalet træskur.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2017

Nogle grovheder er værre end andre.