Forebyggende ulvebid

08-07-2017: Argumentet duer ikke, for i politik skal der altid lig på bordet, før man indfører de bestemmelser, der kan forebygge lig.

Der er nu vist billeder i TV af en ulvemor i Jylland med otte unger. Manden, der filmede, tør ikke længere lade familiens børn cykle alene til naboejendommen.

Billederne får Pia Adelsten (DF) frem med et forslag til at udrydde ulve: ”Vi er nødt til at tage dette alvorligt, inden en skovbørnehave møder en ulvemor med et kobbel.”

Argumentet duer ikke, for i politik skal der altid lig på bordet, før man indfører de bestemmelser, der kan forebygge lig. Derimod anviser Hernings borgmester, Lars Krarup (V), i Jyllands-Posten en genial vej frem: ”Vi bør flytte ulvene til Dyrehaven ved Charlottenlund.”

Et enkelt harmløst ulvebid i et barn af en minister eller departementschef fra Whiskybæltet på søndagstur i Dyrehaven vil nemlig gøre det unødvendigt at vente på en massakre på en hel jysk skovbørnehave.

Læs Groft sagt’en på b.dk.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2017

Nogle grovheder er værre end andre.