Junckers skideballe

10-07-2017: Det er tragisk, at EU’s topfigur ikke i stedet brugte anledningen til at rose de 721 fraværende medlemmer, som med deres fravær beviste, at EU-parlamentsmedlemmer har meget andet vigtigere at lave end at overvære indholdsløse ritualer.

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker skældte EU-parlamentet ud forleden, da den maltesiske præsident redegjorde for sit lands formandskab, som nu var slut. Kun 30 medlemmer af de 751 var mødt frem.

”Havde det været Merkel eller Macron, havde salen været fuld,” fnøs Juncker, som også kaldte parlamentet for ”useriøst” og ”latterligt.” Og han sluttede med: ”Jeg vil aldrig nogensinde deltage i sådan et møde her igen.”

Groft sagt finder det tragisk, at EU’s topfigur ikke i stedet brugte anledningen til at rose de 721 fraværende medlemmer, som med deres fravær beviste, at EU-parlamentsmedlemmer har meget andet vigtigere at lave end at overvære indholdsløse ritualer.

Ganske vist ville han så have groft fornærmet de 30 tilstedeværende og det afgående formandskab. Men det gjorde han jo alligevel.

Læs Groft sagt’en på b.dk.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2017

Nogle grovheder er værre end andre.