Glade dage i Christiania

08-09-2017: Sagen demonstrerer Danmarks enestående evne til at skabe lykke.

Læs flere Køllebank Christianitterne fjernede for et år siden hashboderne i Pusher Street. Og TV 2 News beskrev det i timevis som, at christianitterne ”ødelagde boderne”. Men på årsdagen i lørdags berettede Jyllands-Posten så, at både boder og hashsalg er tilbage i fuldt omfang.

Politiets overvågningskameraer blev allerede for et år siden revet ned samme dag, som de blev sat op. Og Christianitterne har igen indført fotoforbud i gaden. Men den ansvarlige politileder forsikrer, at politiet har alt under kontrol: ”Vi laver aktioner mod Pusher Street igen og igen. Og pusherne bliver mere og mere pressede.”

Sagen demonstrerer Danmarks enestående evne til at skabe lykke. Alle i denne sag er glade: Politiet, fordi de stresser pusherne mere end nogensinde; pusherne, fordi de fortsat sælger hashen - nu uden camouflagenet og masker; kunderne, fordi de køber deres hash som altid; og medierne, fordi de år efter år kan underholde os med skandalen uden ende. Christiania er ren win-win-win-win.
 
Læs Groft sagt’en ”Christianias featureuge”.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2017

Nogle grovheder er værre end andre.