Spring ud, Sass!

10-10-2017: Med sin nye bog ”Hvad man ikke dør af” leverer Thorning den bedst tænkelige anledning til, at Sass genudgiver ”Den hemmelige socialdemokrat” og forsyner den med undertitlen ”Hvad man ikke dør af”.

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og gruppeformand, statsrevisor Henrik Sass Larsen lægger ikke fingrene imellem i deres indbyrdes opgør om fortiden. Thorning siger i sin kommende bog, ”Hvad man ikke dør af”, at hun allerede op til valget i 2011 mistede tilliden til Sass. Og at hun efter PETs vurdering af Sass’ rockerkontakt ikke kunne have ham som finansminister. Men at hun efter hans ønske overlod det til ham selv at melde ud, at han ikke længere stod til rådighed som minister, fordi PET ikke kunne sikkerhedsgodkende ham.

I en mail til flere medier ”ærgrer” Sass sig nu over, at hun aldrig udtrykte, at hun havde mistet tilliden til ham, og konkluderer: ”Desværre underbygger også den her nye udmelding og bogen indtrykket af en partiformand, som efterlader en stor skuffelse i Socialdemokratiet for sin håndtering af ledelsesansvaret.” Og BT’s særdeles velorienterede politiske redaktør Andreas Karker har talt med flere kilder i S-gruppen, der ikke vil lægge navn til deres udtalelser. Men de fastslår utvetydigt, at de fleste i gruppen er enige med Sass.

Nu forholder det sig således, at Sass allerede i 2014 udsendte en bog om Thorningsregeringen og Thorning og Corydons behandling af ham. Det var den anonyme bestsellersatire ”Den hemmelige socialdemokrat”. Ganske vist benægter Sass hårdnakket at have noget som helst med bogen at gøre, men det skal han jo.

Læs kommentaren.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2017

Nogle grovheder er værre end andre.